Billedvej 6 · 2100 København Ø · +45 35 25 33 00 · info@banffpeople.dk

Event - case 7

Event - case 7

Flere dage i udlandet

Baggrund

Et stort internationalt konsulenthus ønskede at belønne sine hårdtarbejdende danske medarbejdere med en oplevelse. Ud over et kort fagligt program ønskede kunden, at medarbejdere og disses ægtefæller skulle have ”en oplevelse for livet”.

Løsning

Banff People arrangerede en firedages tur til Mallorca med oplevelser til både ganen, benene og hjernen.

I et privat, chartret fly fløj de ansatte om torsdagen til Mallorca, hvor de om formiddagen havde et internt program.  Efter en svømmetur i swimingpoolen og en drink, var der lækker aftensmad på en lokal klub og fest til ”den lyse morgen”.

Fredag morgen var der igen internt program for kunden, mens ægtefællerne blev fløjet til Mallorca, og efter en fælles frokost stod den på åbne aktiviteter for alle. Der var mulighed for at spille golf, cykle MTB, beach volleyball, canyoning, tennis, dykning og lignende aktiviteter. Efter en hurtig tur under bruseren og en omklædning var ansatte og ægtefæller inviteret til beach party på stranden foran hotellet – og ingen mor til at fortælle hvornår man skulle i seng…

Lørdag morgen startede for de friske med yoga og morgenløb  – andre kunne tage en time mere på den anden side. Efter morgenmaden var der en kort briefing om dagens program, og så var det ellers i gang. Seks timers tætpakket program fuld af spændende aktiviteter: Kæmpe waterslide - der ender i havet, orienterings”løb” i kajak, navigation i hurtiggående speedbåde, vandretur langs havet, byg en æggekatapult og skyd til måls, tovbro over flod, byg en Legofigur efter en model – men under vandet!, bygning af tømmerflåde, indspilning af egen sang i professionelt mobilstudie, mal et maleri, forskellige opgaver i logik… og mange andre udfordringer.  Og alt sammen sat op i en konkurrence for de altid hårdt kæmpende ansatte. De er jo konkurrencemennesker med den type job ;o)

Trætte og svedige var det nu tid til en tiltrængt tur i poolen og en kold øl, inden der var fest og barbeque på stranden. Og selvfølgelig skulle ingen snydes for en kåring af dagens vinderhold.. og alle fik mulighed for at genopleve de sidste dages indtryk, da Banff People havde arrangeret, at alt var blevet foreviget på video – til stor morskab for (næsten) alle.

Der er ingen tvivl om, at alle lagde sig på hovedpuden med et saligt smil på læben – trætte men opløftede.

Søndag morgen startede for de friske med yoga eller morgenløb, mens de fleste dog valgte den ekstra time på hovedpuden.  Efter en fyldig og lækker brunch var der fællesafgang til Palma, hvor der var kultur på menuen, inden turen gik til lufthavnen. Mulighederne var mange, men et par eksempler var: Guidet tur i den gamle bymidte, guidet tur til nogle ruiner lidt uden for byen eller en vandretur i en nærliggende nationalpark.

Se billeder fra vores events her

Referencer